Virkelighedens “Fluernes Herre”

Det er 71 år siden William Golding udgav sin dystopiske skildring af, hvad børn uden behørigt opsyn kan finde på. Siden er adskillige generationer blevet slæbt gennem dette litterære mesterværk, og har der igennem fået indprentet grundigt, hvor vigtig dannelse, tugtelse og opdragelse er – for af natur er vi onde, grusomme og hensynsløse væsner, der lynhurtigt forvandles til vilde dyr hvis ikke skole, religion og håndfaste autoriteter er tilstede til at vejlede, forme og styre os. “Børn kan være så ondskabsfulde”, siger man jo – men hvem er det så egentlig, der lærer dem det?

I dag ser vi nærmere på romanklassikeren, og på en lignende hændelse fra den virkelige verden. Og det viser sig sør´me at børn i virkeligheden muligvis slet ikke er så grumme og onde endda. Faktisk kan det se ud, som om det måske egentlig er den kulturelle og religiøse opdragelse og tugtelse, der planter ondskab og grusomhed i menneskebarnet… og dét er da faktisk ret interessant, ikke?