Årsberetning 2020

Man kan med en vis ret hævde, at det er lige lovlig tidligt at offentliggøre en årsberetning, al den stund året jo trods alt ikke er til ende endnu. Det er naturligvis fuldkomment sandt, men i erhvervsmæssig forstand er det Herrens År 2020 for mit vedkommende afsluttet; der kommer ikke til at ske mere i virksomheden Kåre Johannessen i år. Kalenderens sidste, afsluttende begivenhed – et spændende fortællearrangement på Hofteatret i København i aften, som oprindeligt var programsat til 12. marts – blev også i andet forsøg nedlagt af corona´en.

Og et herrens år har det da så sandelig været for os allesammen! 2020 vil temmelig sikkert ikke ligefrem blive husket med varme og længsel, og vi er vist en del, der krydser fingre for snarlig bedring. Personligt kan jeg ikke tillade mig at klage alt for højt, for der har været mennesker der blev langt hårdere ramt end jeg. Folk er trods alt døde af dén møgvirus, og i dét lys er økonomisk tab trods alt en sekundær ting.  Men ligefrem jublen har der altså ikke været grund til.

Formidlingsopgaver med Westfront 1916 blev der ikke mange af i 2020 – men en enkelt forhastet studietur til Flandern nåede jeg til gengæld – tilmed i selskab med min Fortræffelige Førstefødte.

I begyndelsen tegnede det forgangne år ellers forjættende lyst og lovende; forlaget Turbine havde antaget mit manuskript til bogen Magt og Mennesker i Danmarks Middelalder, og havde endda fået den storartede idé at der skulle afholdes en rigtig, vaskeægte book launch hos Arnold Busck på Købmagergade, komplet med taler, presseloge, boblevand, saltstænger og celebrity-gæster. Jeg havde udgivet bøger før, men aldrig nogensinde haft min helt egen reception… og jeg så selvfølgelig frem til det med stor iver! Receptionen var fastlagt til…. 12. marts!

Først på aftenen den 11. marts afholdt vor myndige statsminister så sin berømte pressekonference, hvor Danmark gik i sort. Forlaget ringede mig straks op, og overlod til mig at afgøre om vi skulle gennemføre receptionen eller ej. Og naturligvis var der ikke andre ansvarlige veje, end at aflyse; trods den kulsorte, afgrundsdybe skuffelse jeg selv oplevede, var der selvfølgelig ingen vej uden om basalt samfundssind. Stillet overfor almindelig anstændighed og ansvar for sine omgivelser, må de personlige glæder selvfølgelig strække våben.  Nå, i lutter frustration gik jeg en lang tur i aftenmørket mens jeg skumlede, rasede ad skæbnen, og sparkede til sagesløse lygtepæle (ikke ret hårdt; de tog ikke skade); jeg mente jo, at jeg trods alt måtte være berettiget til at lukke lidt damp ud; man er forpligtet til at gøre det rigtige, selvfølgelig – men man behøver ikke juble over det!

Nå, men efter en god times tid eller så er jeg så på vej hjem, nu mærkbart nedkølet – jeg havde i løbet af turen gennemlevet alle de klassiske Kübler-Ross-stadier frem mod accept – da en politibil langsomt kører op på siden af mig i den øde, natmørke gade. De bistre betjent ruller ruden ned, og krydsforhører mig ret detaljeret: navn – hvad laver du på gaden – hvor bor du, osv. Da han omsider er tilfreds med mine svar hilser han venligt godaften og forklarer undskyldende, at “vi leder efter en gammel mand med skæg, der er blevet væk” (!)

Nå, men dernæst sænkede mørket sig jo over fædrelandet. Med øjeblikkelig virkning blev samtlig mine foredragsaftaler og arrangementer aflyst. Historiske Dage-messen i Øksnehallen og Krigshistorisk Festival på Vestvolden i Rødovre faldt, og det samme gjorde alle de andre store og små events, der normalt holder mit humør oven vande sommeren igennem. Fra 12. marts til 30. august havde jeg bogstaveligt talt ikke ét eneste engagement. Til alt held fortsatte det deltids-barselsvikariat på min herlige gamle hjemmebane, Middelaldercentret i Nykøbing F, frem til slutningen af maj, og derefter blev jeg tilmed budt ind til kortere formidlingsforløb sommeren igennem. Trods covid-restriktioner var det en både sjov, hyggelig og ganske lærerig oplevelse at formidle i en coronatid.

“Magt og Mennesker” kan købes i boghandlerbutikker og via nettet, og kan såmænd også erhverves direkte ved henvendelse hos forfatteren (der hjertensgerne signerer, men har en forfærdelig håndskrift).

Men komplet lediggang ligger ikke til mig. Jeg går alt for nemt i frø, og min hjerne sander til, hvis jeg ikke har noget at tage mig til. Forlaget var tilstrækkeligt glad for Magt & Mennesker-bogen til at bede mig skrive én mere, denne gang om vikingerne. Manuskriptet blev påbegyndt, men fik aldrig rigtig luft under vingerne, og efter et par måneders arbejde nåede jeg frem til… at jeg egentlig ikke rigtig gider vikinger længere. Ikke sådan at forstå, at jeg bogstaveligt talt ikke “gider” vikingerne. Jeg tror bare ikke længere på, at de har eksisteret; det, jeg selv og de fleste andre gennem mange år har omtalt som “vikingetiden”, var ikke en selvstændig historisk epoke. Og iøvrigt (gik det op for mig) er der skrevet alt rigeligt med bøger om århundrederne frem mod år 1000. I stedet besluttede jeg at skrive en bog om sex :-)

Faktisk var det et projekt, jeg har funderet på gennem mange år. I 1998 udgav middelaldercentret en lille bog om emnet, jeg havde begået, men der var uendeligt meget mere at sige om feltet. Til alt held syntes mit fortræffelige forlag også at idéen var god… og så satte en fuldkomment manisk skriveperiode ind; selve skriveprocessen blev påbegyndt  den 9. juli, og afsluttet 8. august, og jeg fik dermed skrevet en hel bog på mindre end en måned. Til gengæld blev der så bogstaveligt talt også arbejdet 16-18 timer i døgnet, med yderst fleksible sovevaner og uden nogen som helst hensyn til mine sagesløse omgivelser. Det var sjovt (sådan, på sin egen småpsykotiske måde), men sundt tror jeg bestemt ikke det var.

Pudsigt nok gentog forløbet sig et par måneder senere; min forlagschef spurgte på et tidspunkt henkastet, om mit foredrag om middelalderens fantasiskabninger ikke kunne blive til en interessant bog. Og da gode og kloge venner udtrykte samme holdning tog jeg på den sidste dag i oktober fat på endnu et manuskript; Sidste punktum blev sat den 1. december, altså endnu en gang en hel bog skrevet på en måned, og med samme vanvittige, hektiske arbejdsgang… så nu tillader jeg mig at kaste mig på sofaen og lave ikke-ret-meget frem til nytår :-) Middelaldersex-bogen – hvis titel endnu ikke er 100% fastlagt – er planlagt til at udkomme omkring 1. april, så den kan lanceres på næste års Historiske Dage. Hvornår fantasivæsen-bogen udkommer henligger foreløbig i dunkel uvished.

WF16, omgivet af instruktør Henrik Ruben Genz, til galapremiere på “Erna” i oktober.

En sjov opgave i det henrundne år har været min funktion som en slags ekstern, militærfaglig konsulent uden portefeuille på filmprojektet “Erna i Krig”; som en udløber heraf deltog jeg sammen med det meste af Westfront 1916-gruppen som velklædt staffage ved galapremieren i Imperialbiografen i København 27. oktober. Det var morsomt for første gang at se en rød løber i dens naturlige habitat.

Kalenderen for 2021 ser såmænd ikke helt tosset ud. Allerede i skrivende stund er der dog begyndt at indløbe aflysninger til den kommende sæson, som selvfølgelig imødeses med en vis uro; én sæson med dødvande kan man vel nok klare sig igennem… men fortsætter den herskende nedlukning vil der ved næste årsskifte formentlig ikke være mange foredragsholdere tilbage i Danmark. Som allerede nævnt står jeg ret langt nede i køen af folk, der kan tillade sig at pibe. For det første lever både jeg og min virksomhed jo trods alt endnu, og for det andet er der mange, der er betydeligt hårdere ramt end jeg; jeg har trods alt ikke ansvar for en stor flok ansatte, underleverandører osv. Jeg har kun mig selv og min familie at tage vare på – og endnu holder jeg altså skruen i vandet & næsen oven samme!

Kort sagt: Tak for kampen, 2020. Vi kommer ikke til at savne dig nævneværdigt!