Kaarejohannessen 02Kaarejohannessen 01Kaarejohannessen 02Kaarejohannessen 02
  • Om Kåre
  • Bøger, artikler m.v.
  • Formidling
    • Fornuft og følelse
    • Til erhvervslivet
    • Foredrag
    • Tv & Film
    • Westfront 1916
  • Trosbekendelse
    • Historie og Historikere
  • Bloggen
    • Alment brokkeri
    • Danmarkshistorie
    • Diverse
    • Første Verdenskrig
    • Historisk Formidling
    • Middelalderen
    • Middelaldercentret
    • TV- og filmoptagelse
    • Verdenshistorie
    • Vikingerne
    • Westfront 1916
  • Kontakt
✕
Om Reklame og Psykologi
17. marts 2020
Forlags-interview, “Magt & Mennesker”
27. marts 2020

Nød-formidling: Corona-akademiet :-)

24. marts 2020

Det er sære og mærkværdige tider, vi oplever nu. Alting er sat på stand-by, og undtagelsestilstanden lægger sig over os alle som en tung, deprimerende dyne. Al menneskelig kontakt er suspenderet, og langt de fleste af os er gået i mere-eller-mindre frivillig isolationsfængsling. Det er, som en klog hund engang sagde, strenge tider, gamle jas!

I sådan en situation kan det være svært at finde noget fornuftigt at tage sig til. Vi keder os kort sagt gudsjammerligt. På TV skal man være mere end almindeligt heldig for at finde andet end Corona-nyheder eller træden-vande-underholdning. Bibliotekerne er forlængst lukket ned. Nettet strammes, hvis man er et nysgerrigt og videbegærligt sind, der gerne vil stimuleres lidt af og til.

Som foredragsholder er min normale virksomhed selvfølgelig sendt helt & aldeles til tælling, for samtlige engagementer de næste tre måneder er aflyst. I stedet, har jeg besluttet, kan jeg jo så vise lidt samfundssind og yde min egen lille, beskedne indsats for at give folkeoplysningen en smule ydmyg kunstig åndedræt. Jeg er derfor begyndt at indspille små causerier om historiske temaer – ikke egentlige foredrag, blot små “hyggesnakke” af 8-10 minutters varighed, som ikke giver sig ud for mere end de er. De lægges løbende ud på min YouTube-kanal, og kan frit aflyttes, om man har lyst.

Indtil videre kan der høres følgende:

  • En næsten-porno-historie fra midten af 1300-tallet HER
  • En drabelig beretning fra 1100-tallet om en høflig og nænsom varulv HER
  • Overvejelser om, hvorfor middelalderen var så grusom og ondskabsfuld HER
  • Tanker om fordele og ulemper ved historisk re-enactment HER
  • Om den hedenske holmgang HER
  • Hvorfor fik middelalderens riddere ikke nær så mange krigstraumer, som vi gør idag? Det kan man høre HER
  • Vikingernes ikke-voldelige, poetiske konfliktløsningsmodel HER
  • Mere saftig middelalder-næsten-porno HER
  • Om Herostratos og en smutvej til udødelighed HER

Rigtig god fornøjelse… det skal nok gå alt sammen!   :-)

Del
6

4 Comments

  1. Kåre Johannessen siger:
    24. marts 2020 kl. 7:40 pm

    Hej Karin & Emil – Å, det ville jeg egentlig rigtig gerne…men jeg har aldrig rigtig kunnet finde ud af, hvordan man taler til børn; Jeg har et par stykker af slagsen selv, og det var først da de fyldte 14-15 år, at jeg rigtig begyndte at forstå, hvordan de fungerer :-) Men jo, et oplæg om Den Røde Baron kunne måske nok lade sig gøre. Jeg tænker over det! Mange tak for tippet.

  2. Karin Muxoll siger:
    24. marts 2020 kl. 6:59 pm

    Hej Kåre
    Når du nu udviser samfundssind kunne du så ikke lægge et lille oplæg op der passer til børn min søn på 12 år elsker Margrethe d. 1 eller et oplæg om den røde baron
    Han ville elske at høre dig fortælle fordi han syntes du er sjov og spændende når du fortæller.

    Hilsen Karin og Emil Muxoll

  3. Kåre Johannessen siger:
    24. marts 2020 kl. 2:50 pm

    Storartede Jakob – af hjertet tak, det var dejligt at høre :-)

  4. Anonym siger:
    24. marts 2020 kl. 2:03 pm

    Højst ærede Kåre
    Dine indslag er meget værdsatte.
    Med højt agtelige Hilsner
    Jakob Borr´

Skriv en kommentar Cancel reply

© Copyright 2023 Kåre Johannessen. Alle rettigheder forbeholdes. | Cookie- og privatlivspolitik |