Om Pseudovidenskabens Sene Konsekvenser

Fænomenet frenologi – altså forestillingen om, at et menneskes personlighed og karakteregenskaber afspejler sig i hovedskallens form – har tidligere været berørt i disse spalter. Det er et tankesystem der forlængst er sendt eftertykkeligt til tælling, og kun de allermest rabiate galninge klamrer sig stadig til den komplet vanvittige idé. Men konsekvenserne af fortidens vildfarelser kan altså have vidtrækkende følgevirkninger.

Som en konsekvens af den ulyksalige Versaillestraktat i 1919 blev Tyskland selvfølgelig frataget sine kolonier. Én af dem, der hidtil havde været kendt som Tysk Østafrika, blev i stedet overdraget til Belgien som en del af krigsskadeerstatningen, under navnet Rwanda (siden 1908 havde belgierne nemlig vist sig at være besindige og nænsomme koloniherrer i Congo) (NOT!)

I midten af 1920´erne fik man fra de nye koloniherrer den lyse idé at benytte retningslinier, udviklet af en herre ved navn Paul Bouts, i det nyerhvervede område for få en videnskabelig vurdering af de nye besiddelser. Bouts var katolsk præst og Belgiens førende frenolog, og havde allerede som 24-årig taget ikke-videnskaben frenologi et skridt videre med sine egne fysiognomiske teorier – og var altså i virkeligheden så fjernt fra at være videnskabsmand, man overhovedet kan komme. De belgiske kolonimyndigheder gik frejdigt i gang med at opmåle lokalbefolkningens hovedskaller til den store guldmedalje, med Bouts´ hjemmekonstruerede himstregimser, dippedutter og måleaggregater, og nåede hurtigt frem til en klokkeklar konklusion: af de to dominerende befolkningselementer i Rwanda, Hutu´erne og Tutsi´erne, var det helt åbenlyst tutsi´erne, der var de klogeste og mest udviklede (uagtet at det hele altså var baseret på vrøvl og fantasterier, som allerede på det tidspunkt forlængst var blevet opgivet af alle tænkende mennesker).

På det grundlag udstak man så en kolonipolitik i Rwanda, der helt åbenlyst satte Tutsi´er før Hutu´er.  Sidstnævnte blev forvist til samfundets absolutte bund, og blev massivt undertrykt. Det blev en holdning, der medførte massiv og systematisk forskelsbehandling i de følgende mange årtier, og stærkt, direkte medvirkende  årsag til de uhyggelige, systematiske massedrab i Rwanda i 1994. Bouts´ vanvittige vildfarelser og kolonistyrets hensynsløse udnyttelse af hans tanker simrede i syv årtier, før de gav anledning til et af de værste folkedrab, vi overhovedet har set i nyere tid.

En historie, kære læser, som jeg tænker De vil give mig ret i illustrerer, præcis hvor farlig pseudo-videnskab kan være…

***